A letter from Oct 15, 2025

Kære dig. Jeg håber, at vinteren ikke har taget en for tung told på dig. Jeg selv sidder hernede på godsbanen midt i løvfaldet, ved skumringstid, og tænker på hvad du nok har været igennem. Både glæder og sorger. Jeg ved at vinteren er hård for dig. Både kulden og mørket har det med at sætte sig på dit hjerte. mørkt, mørkere, mørkeræd. Selv lige nu, er jeg stadig bekymret over mine hovedpiner. Jeg skal meget til læge og scanning og sådan noget værre hejs, her i den nære fremtid. Men det går jo nok. Det er nok stress og sorg, der forårsager det værste af det. Og se da nu! Lyset vender tilbage, snart er det forår, og snart lander solsortene igen i haven. Jeg har en drøm om at få skrevet videre på "Vi Gengiver". Jeg ved selvfølgelig ikke om du har skrottet den, men det kan være du skulle tage den frem igen. Også selvom du føler ordene har sat sig som en knude indeni, ikke ville komme ud, og nu dræbe dig. Du dør ikke! Du skal se endnu en sommer. Jeg antager nok meget, at du ikke har det godt - tænk hvor galt jeg kan gå! Vinteren er ikke lig med at du får det af lort til. Jeg husker den også som frisk, kold og rensende. Men det må du jo om den har været. Uanset hvad synes jeg, at du skal skrive til dit du. Han blev så glad sidst da han modtog dit brev. Selvom du mente du ikke kunne skrive, og faktisk gjorde det i foragt, for at bevise det var sandt. Ååhh, jeg længes en kæreste. En der kan elske mig, eller nærmere, en da kan bevise, at man kan elske mig. Jo, jeg har venner, og den største kærlighed findes som regel derimellem. Men jeg vil nu alligevel gerne have en, hvis barm jeg kan græde ud i om natten og om dagen. Jeg føler mig så alene uden. Spændende om du i øvrigt har sendt ansøgninger til diverse forfatterskoler! Håber jeg lidt du har gjort, men jeg ved også, at jeg selv er ret ligeglad men den slags nu. Nu vil jeg kun læse og skrive for mig selv - og dem der er omkring mig lige nu. Sidste kommentar herfra: Carl har lige, i går, været på besøg hos Maria, uden at have fortalt dig om det forinden. Han havde fandme *** med hende. Jeg sidder selv og tænker meget på, at han er lidt for dygtig til at negligere mine følelser, men han er trods alt min ven - og jeg - ja, jeg håber jeg er hans. Han skal måske bare have det at vide. Altså det, at jeg faktisk ikke syntes det var i orden. Jeg håbede faktisk på at blive lidt glad for hende, selvom jeg ved (ved = har tænkt mig til, med største omtanke) at hun ikke er interesseret i sådan noget selv lige nu, da hun for ikke længe siden, lige er gået fra sin tidligere kæreste. Nå - Carl skulle ikke have gjort det, hvis han ikke kan se det, når du blotter dig, så burde han ikke være din kammerat, eller så burde han ændre sig før han kan blive det igen. Det går ikke, at du går og hænger med næbet, over sådan bagateller. Alt godt herfra! Håber dit hjerte ikke brister af den lykke og sorg det kan bærer.