A letter from Jun 11th, 2021

Kære fremtids-mig. Jeg håber for dig at du har lært at stå op for dig selv, og ikke drage til hastige unødvendige beslutninger du efter fortryder..... Ud over det håber jeg også at du har lært hvilke kvaliteter der virkelig er de vigtigeste i de mennesker tæt på dig. Ved ikke om du kan huske Nikolai nu, men slutningen med ham gjorde resten af dit år deprimerende. Ikke blot pga. ham, men betydningen som han var et symbol på, nemlig den modgang du i denne periode gennemgik. Dine forældre var lige gået fra hinanden, Silke var stadig i en process og kommunen var inde over. Jeg her på nuværende tidpunkt ingen ide om min fremtid, og ønsker i princippet intet mere i mit liv end følelsen af success. Jeg ved stadig ikke på hvilken måde, den eneste følelse for success jeg hidtil kan fornemme er gode karakter og dermed en chance for at få en god karriere. Jeg ville ønske for mig selv at jeg kunne se udover penge, karriere og ideen om det perfekte liv.... Jeg ved at denne tankegang aldrig vil føre mig til lykke og at jeg burde sætte pris på de små ting i livet såsom dette særlige sekund hvor jeg for sidste gang sidder i mormor og morfars båd for sidste gang, da de sælger den.... Hvorfor jeg aldrig værdsætter ting, mennesker og moments før de væk, ved jeg ikke... Dette er noget jeg særligt gerne vil blive mere opmærksom på, det okay at have travlt og en skemalagt hverdag. Noget helt andet er stress og hverdagens glemslen, der må jeg for gudsskyld ikke ende. Jeg sidder for tiden med misundelsen over alle de 3g'er der nu går ud af gymnasiet og skal til at have to fede uger, men hvad misunder jeg egenligt? Jeg ved ikke hvad jeg vil og ville ærligt være fortabt hvis jeg allerede nu skulle ud af gym. derudover er jeg først lige kommet rigtig tilbage fra corona og skal nu til at lærer min klasse at kende, det går allerede meget bedere i klassen. Maria, Mie, Josephine, Smilla og jeg har dannet en form for gruppe og jeg er så super glad for det. Håber virkelig at vi holder hele vejen igennem!!!! Gymnasietiden er endnu en af de ting jeg vil glemme at værdsætte hvis ikke snart jeg begynder at leve i nuet og ikke have så travlt med at komme frem i livet, altså hvad vil jeg nå? Jeg forstår det ikke, men det har bare lagt i mig siden barnsben.... Nu skal jeg nyde ungdommen og bare gøre mit bedste og hvad jeg øsnker. Jeg håber virkelig for mig selv at jeg har lært at sætte mig selv i første række af og til også... Hvis ikke du allerede har fundet en mega sød kæreste så bare veeeent, ik hoe around det ved jeg nu ikke er mig. Så pls ik forråd dig selv for at dække over problemer eller sorger. Har du derimod fået en kæreste såååå hils ham og sig tak fordi han kan holde dig ud, og hvis det ******* er Karl Munk --> I ******* knew it ahahahahh! EJ **** nu håber jeg virkelig at det er Karl..... Hvis ikke så må jeg nok hellere lige forklare. Karl og jeg har en kompliceret forhold, jeg elsker han utroligt meget og bliver måske reelt forvirret over hvorvidt min venskablige kærlighed for ham måske kan få mig til at tro jeg kan lide ham. Koklussionen jeg er kommet til er så bare "nej jeg kan ikke lide ham" i det at jeg ikke kunne forstille mig at skulle lave andet end maks at kramme med ham. Ergo han er min bedste drengeven og jeg værdsætter ham utroligt meget. Har ikke mere tid så farvel, vil nyde den sidste tid i båden med mormor og morfar.